Nigers geografi

Af Karl Aage Jørgensen

Staten Niger ligger i sydranden af Saharaørkenen, og er med sine 1.267.000 km2 det ene af de store Sahellande. Landet ligger nord for Benin og Nigeria, vest for Tchad, syd for Libyen og Algeriet og øst for Mali og Burkina Faso.

Grænserne og befolkningen

Som det er sket for de fleste afrikanske lande, er grænserne påtvunget Niger af kolonimagterne - uden hensyntagen til den tidligere magtfordeling. I tilfældet Niger har det ført til at det mægtige hausa forbund blev skåret midt over, således at en del nu ligger i Nigeria, medens resten ligger i Niger. Tilsvarende var kanouri’erne i Øst-Niger oprindeligt under emiren af Bornu (i dag en del af Nigeria). zarma folkene langs Niger-floden var en del af songhaï-imperiet, der omfattede en del af den nigerske del af floden, såvel som en stor del af den malinesiske del. Tuareg-kamelnomadestammerne i den nordlige, centrale og vestlige del af landet har tætte relationer til de tilsvarende stammer i Algeriet og det nordlige Mali. Touboustammerne i det østligste Niger er tæt forbundet med stammerne i Tchad. Endelig er der peul kvægnomaderne, der findes spredt fra Guinea til Sudan (se kort).

Landskabet

Landskabet i Niger er lidet varieret - det består overvejende af sletter, der enkelte steder brydes af bjergmassiver og gennemskæres af lave floddale. Det laveste punkt i landet er Nigerflodens udløb ved Nigeria med 180 m over havet , medens det højeste punkt, 2.020 m.o.h., ligger i Aïr massivet i den nordlige del af landet og kaldes Bagzane bjerget. Det meste af landet er dog fladt og ligger mellem 200 og 500 m.o.h. Tre områder skiller sig dog markant ud. Det største område er Aïr massivet i den centrale del af nordområdet; et område, der er præget af klipper og bjerge, som rejser sig stejlt op fra det omgivende terræn fra ca. 600 m højde til over 2000 m. Det næststørste område er Djado massivet i den nordøstligste del af landet - et område domineret af flade højsletter i op 1000 m.o.h., og gennemskåret af stejle, ofte smalle, floddale. Det tredje, langt mindre område, er Damagaram-området omkring Zinder, hvor stejle bakker når op til 300 m over de omgivende sletter.

Mellem Aïr massivet og Djado plateaulandet ligger Ténéré ørkenen, et af Saharas store sandhave med op til 100 m høje sandklitter i stadig bevægelse.

Sydøstligst i landet finder man Tchadsøen - når den altså er der. Den har i mange år været udtørret på Nigers territorium, men er de seneste år kommet tilbage (se faktaboks). Tchadsøen fødes bl.a. af grænsefloden til Nigeria, Komadougou-Yobé, der over 125 km er livsnerven for Diffa-regionens økonomi.

Mod vest skærer Nigerfloden gennem landet over en 500 km lang strækning, og giver liv til denne del af landet. En række store tørdale skærer gennem landet for at munde ud i Niger eller en af dens bifloder. I den vestligste del kaldes disse dale, der her er temmelig markante, "dallols", medens de omkring Maradi, hvor de er knap så dybe, men brede, kaldes "goulbins". For begge typer gælder, at de har vandføring i regntiden, og at vandspejlet ligger meget højt i bunden af dem.

Klima

Klimaet i Niger er Sahelklima. Nedbøren falder hovedsageligt på 3 måneder fra midten af juni til midten af september. Den gennemsnitlige totalnedbør varierer fra over 800 mm ved Gaya, på grænsen til Bénin, til mindre end 100 mm i hele området nord for Agadez, hvor der kan gå år mellem at der falder regn. Det meste af det tætbefolkede landskab i den sydlige del af landet har normalt mere end 400 mm nedbør. Nedbøren svinger dog meget over hele landet, og mest ekstremt kan nævnes at i hele 1984 modtog Tillabéri ved Nigerfloden 270 mm regn, men heraf faldt 110 mm på et døgn sidst i september. Gennnemsnitstemperaturerne for hele landet ligger melllem 27 og 29 grader C, men dækker over store døgnsvingninger der kan gå fra 10 til 50C grader i de egentlige ørkenområder. Efter regntiden har man efteråret, hvor det hele gradvist tørrer ud, det grønne forsvinder, og de små søer ligeledes. I december-januar kan det være rigtig koldt om natten, ned til 10 grader. I perioden januar til begyndelsen af marts blæser den tørre, støvfyldte Harmattan vind fra nordøst, og nogle gange kan der være så meget støv, at det minder om tåge. I denne periode falder luftfugtigheden til under 10 %, og elektroniske apparater begynder at skabe sig tosset. I slutningen af februar/begyndelsen af marts kommer der ofte en enkelt byge eller to, den så kaldte "mangoregn". Herefter er luften så klar, at temperaturen stiger brat, så den om dagen er over 40 grader. I slutningen af maj -begyndelsen af juni er det fortsat meget varmt, med stigende luftfugtighed indtil regntiden starter i slutningen af juni.

Vegetation

Vegetationen i Niger er i den sydligste del præget af tæt krat med spredte større træer, såkaldt sudansk savanne. Nogle steder optræder krattet i karakteristiske vegetationsbånd, ofte i ringlignende mønstre, såkaldt ”tiger bush”. Længere mod nord er der overvejende græsstepper med spredte acacietræer med paraplyformede kroner samt stortornede buske, såkaldt sahelisk savanne. Endnu længere mod nord kommer der busksteppe, der går over i den egentlige ørken. Ofte siger europæere at de mangler årstiderne, når de er i Afrika, men i Niger er årstiderne meget udtalte, og man ser tydeligt årstidernes skiften gennem træernes og buskenes blomster. I slutningen af regntiden blomstrer baobabtræet med sine store hvide blomster, i december og januar er der flere træer og buske der blomstrer med røde og violette blomster, og senere i tørtiden blomstrer mange buske med en forbavsende gul farve. I regntiden springer savannen i blomst overalt på ganske få uger.

Geologi

Geologien i Niger varierer naturligvis meget over så stort et om råde, men man kan sige at landet kan deles i 6 dele. Det vestlige grundfjeld, der mest findes vest for Nigerfloden mod Burkina Faso, Iullminden sedimentbassinet , der ligger mellem Niamey og Zinder, grundfjeldsområdet i Damagaram-Muonio området ved Zinder og så Tchad sedimentbassinet mod øst. Mod Nord finder man desuden Aïr grundfjeldsområdet, der deler de to sedimentbassiner, og mod nordøst Djadoplateauet med gamle, palæozoiske fladtliggende sedimenter.

Råstoffer

Niger er ikke begavet med mange råstoffer, med en enkelt undtagelse: Uranen, der brydes i sandstenene ved Arlit vest for Aïr grundfjeldet. Ellers finder man mange små, urentable guldminer i Liptako-området vest for Niger floden. I Aïr bjergene er der fundet en ret stor Wolfram forekomst, men den udnyttes ikke. Der er mindre forekomster af kobber og zinc samt niobium og tantal, men ingen af dem store nok til at udnyttes. Til gengæld findes der mellem Madaoua og Galmi kalk, der udnyttes til cementfabrikation. Desuden er der nær Agadez stenkul, der også udnyttes. Der findes også olieforekomster i ørkenen mellem N’guigmi og Bilma, men indtil nu har man ikke fundet ud af, hvordan man får olien væk herfra.

Fortidsfund

Store dele af Niger underlejres af Kretassiske sandsten, der stammer fra gamle bassinbjergarter. I disse bjergarter har man mange steder fundet knogler af dinosaurer , såvel som af forstenet træ fra denne tid. Med den store interesse for dinosaurer efter filmen "Jurassic Parc" er disse forekomster blevet eftertragtede, og Niger må regelmæssigt udvise personer, der prøver at smugle knogler ud.