Kapitel 5 – New Zealand
Det var lidt af en rejse for at komme til New Zealand. Først tog vi flyvet fra Cairns til Sydney, derefter fløj vi fra Sydney til Auckland, for derefter at tage endnu et fly fra Auckland til Christchurch. Vi ankom til Christchurch sent om aftenen d. 5. april. Dagen efter gik vi igang med ”rigtigt” at planlægge NZ-turen. På forhånd havde vi bestilt et buspas som transport igennem NZ, men vi fandt frem til at leje en bil ville være billigere og give os mere frihed, derfor blev buspasset afbestilt, og en Ford Fiesta blev den nye slæde i New Zealand.
Efter et par dage i Christchurch drønede vi til Lake Tekapo, hvor vi overnattede på en iskold gammel gård omformed til et hostel. Dagen efter gik turen til Mt. Cook i et syndsigt flot vejr. Da vi ankom til Mt. Cook Village og skulle til at gå Hooker Valley, opdagede vi at baghjulet var punkteret. Surt! Så vi (jeg!) måtte gå i gang med at skifte dæk og finde frem til den nærmeste mekaniker – ikke nemt på en lørdag, ude på landet i NZ. Så måske var det ikke så smart at have en bil alligevel.
Men det hele gik tilsidst, vi fandt frem til en mekaniker i Twizel dagen efter, som repererede dækket så vi kunne komme videre. Turen gik så videre til Alexandria, en lille landsby, hvor vi boede hjemme hos Maj – en sød ældre dame, der havde ændret sit hus til et hyggeligt hostel. Alexandria i sig selv var ikke noget særligt, men Maj’s Place gjorde den til en dejlig oplevelse.
Vi drønede videre til Dunedin igennem smukt landskab. At køre i New Zealand er en fornøjelse i sig selv. Dunedin er en meget hyggelig by med smukke byggninger. Vi tog på en dagstur til Otago Peninsula, for at gå på jagt efter albatrosse. Vi så dog ikke så mange, mest måver, tilgengæld mødte vi en søløve på Sandfly Beach. Efter et par dage i Dunedin området, gik turen til Invercargill, med et par stop undervejs ved nogle seværdigheder. I Invercargill købte vi ind til vores første treck: Hump Ridge Track, som vi skulle på dagen efter fra Tuatapere.
Vi startede Hump Ridge Track’en i silende regnvejr klokken otte om morgenen, men heldigvis klarede vejret op i løbet af dagen. Første dag gik vi 8 timer, før vi ankom til hytten vi skulle sove i. Dagen efter måtte vi vente med at gå videre til næste hytte indtil frokosttid, da det blæste for meget. Ved næste hytte var der lidt mere liv da en flok skoleelever (6. klasse) var der på overlevelsestur. Vi fik gået en tur ned til stranden hvor vi for første gang mærkede hvor onde de små sandflies kan være! Alt i alt fik vi gået en tur på 60 km – fik prøve alt slags vejr og Asta fik overanstrængt sit knæ.
De næste dage fik vi brugt i Te Anau området, hvor vi kom ud at sejle på Milford Sound – minder meget om Oslo’s fjorde, utrolig smukt. Næste stop var Queenstown. Selve byen var næsten lidt skuffende, da man ikke kunne finde andet end butikker der prøver at sælge adrenalinoplevelser. Vi valgte at tage på en kajaktur ved Glenorchy Islands som ligger 30 km uden for Queenstown. Vi valgte ikke at bruge så meget tid i Q-town og kørte videre til Lake Wanaka. På vejen stoppede vi i Arrow Town, som er en gammel kinesisk guldby, hvor hovedgaden og huserne omkring er blevet bibeholdt. Ankom til Wanaka i strålende sol. Wanakabyen viste sig at være utrolig hyggelig. Her tog vi også på en kajaktur og besøgte det berømte Paradiso Cinema – en ”hjemme-biograf”.
Derefter gik turen til Jackson’s Bay – et ikke-turisted område i NZ. Det var første gang vi oplevede det. Jackson’s Bay var dog ikke fri fra sandfluerne men smukt var det at se over The Red Hills. Vi overnattede i Haast og kørte så videre til Fox Glacier.
Asta’s knæ var begyndt at gå bedre, så vi besluttede os for at tage en dag på gletcheren. Det var en fed oplevelse at gå på selve gletcheren (sammen med en guide). Den var meget andereledes en dem vi har gået på i Island. Desværre viste det sig at Asta’s knæ ikke var blevet så meget bedre efter den gåtur, så vi nøjedes med at se på Franz Josef gletcheren dagen efter fra afstand. Da vejret var godt tog vi på stranden ved Okarito som vi havde for os selv. En dag uden sandflies.
Turen gik videre til Greymouth, med undervejs stop i Hokitika for at se på lidt jade-smukker. Greymouth viste sig at være regnfuld, så det eneste fornuftige at gøre var at tage på Monteith’s Brewery Tour for at smage lidt på de lokale øl. En hyggelig eftermiddag. Derefter tog vi til Murchison hvor vi tilbragte påskedag med cykeltur i området og godt påskelamb til aftensmad. Prøvede at finde nogle raftingture – men der var ikke nok vand i floden (Buller River) til at få en sjov dag.
Ford Fiestaen kørte os til Nelson, hvor vi hyggede og tog i biografen. Derfra besluttede vi os for at tage på en 3 dages kajak-tur i Abel Tasman National Parken. Det var en rigtig fed tur, hvor vi overnattede i telt og lavede mad på stormkøkken. Vi fik set masser af små sælunger der hoppede og legede rundt om vores kayak. Efter Abel Tasman tog vi en nat til i Nelson og derefter gik turen videre til hovedstaden: Wellington. Wellington er en rigtig storby hvor vi fik shopped lidt og drukket lidt øl. Det regnede meget, men alligevel en charmerende by.
Vi stoppede i Palmerson North en nat – ikke en super interessant by, men vi fik noget god fisk og Asta fik behandlet sit knæ hos den lokale fysioterapeut. Derefter tog vi til Turangi. Vejret var ikke til at gå Tangariro Crossing som planlagt, men i stedet kom vi op at klatre på en klatrevæg. Vi tog videre til Lake Taupo hvor vi besøgte Huka Falls og badede i en naturlig varm kilde – rigtig lækkert. Dagen efter var vejret godt igen, så vi besluttede os for at køre tilbage for at gå Tongariro Crossing. Det viste sig at være det hele værd: rygene volcaner, dampene jord, tyrkish blå varme søer og vild natur. Dejligt at Asta’s knæ var helt på toppen til denne tur. Turen tog 8 timer, med en lille smuttur op på Mt. Ngauruhoe (2287m). Men man kan ikke forlade New Zealand uden at springe ud af et fly. Vi kørte derfor til Lake Taupo, hvor vi fik hopped ud fra et fly i 15.000 ft højde! Det var en fantastisk oplevelse. Næstsidste stop i New Zealand var Rotorua, hvor duften af rådne æg hænger luften 24/7. Vi fik set nogle geysere og traditionel Maori kultur, inden vi kørte videre til Auckland. Auckland er en flot storby, vi havde nogle gode dage der, inden vi fløj videre til Hong Kong.
New Zealand viste sig at overholde rygterne om sin smukke natur. En måned er helt klart ikke nok til at se alt det New Zealand kan byde på.
Silverlight Version