Kapitel 7 – Mongoliet
Vågnede op og kiggede ud af vinduet i togkabinen. Det eneste jeg kunne se var ørken. Det forsatte de næste fem timer indtil pludselig Ulaanbaatar dukkede op. Vi havde virkelig følelsen af at være langt væk fra alt.
I en hast fik vi organiseret en 9 dages tur sammen med fire andre. Vi tog af sted dagen efter og kørte imod central Mongoliet for at komme op i bjergene. Første stop var hos en nomade familie hvor vi kom ud at ride på mongolske heste og overnattede i ger (mongolske telte). Dagen efter kørte vi videre imod bjergene, stoppede undervejs for at snakke med et par kameler. Vi overnattede igen hos en nomade familie og fik smagt noget traditionelt mad. Næste morgen blev hestene pakked og vi startede vores tredages gåtur i bjergene ved ”Eight Lakes”. Vi havde en lokal hestemand med og hans søn. Turen startede med et kraftigt tårdenvejr og hagl på 1 cm i diameter. Ved frokost havde vi omkring 4 cm sne! Vi forsatte hele dagen. Ved femtiden slå vi lejer, godt trætte og våde. Så gik vi ellers i gang med at lave bål, fjerne sne og slå telter op. Resten af aftenen gik med få tørred alle vores ting over bålet. Heldigvis holdt det op med at sne. Natten var nok den koldeste nat vi nogen sinde har oplevet. Søen vi sov ved frøst til is i løbet af natten – selv vandflasken inde i vores telt var frosset.
Næste morgen gik turen længere ind i bjergene. Vi havde et fantastisk vejr hele dagen med masser af sol. Heldigvis fik vi lov til om aftenen at sove i ger hos en nomade familie. Et ger var nu rent luksus i forhold til et telt. Tredje dag gik vi tilbage og blev modtaget af vores chauffør som kørte os hen til nogle varme kilder. Første bad på turen! Her slappede vi af resten af aftenen. Næste stop var ved ”White Lake” hvor vi kom ud at gå i et kraftigt stormvejr som gjorde landskabet endu mere dramatisk. Dagen efter besteg vi en vulkan og fik derefter kørt tilbage mod Ulaanbaatar.
Vi stoppede for natten i den gamle hovedstad: Kharkhorum, en by som lignede mere en ødeby fra en western film. Vi gik rundt i byen og om aftenen lærte vores guide, Bogie, os at lave traditionelle mongolske lambedumblings. Rigtig lækkert! Sidste stop var Khustai National Park, det eneste sted i verden hvor der er vilde heste. Vi fik set et par stykker som lignede jo bare alm. Heste. Hyggede os ellers godt den sidste aften og sov 10 i et ger med 2 sænge. En hyggelig oplevelse. Næste morgen kørte vi tilbage til Ulaanbaatar hvor vi var omkring klokken elleve. Snuppede et hurtigt bad og tog toget kl. 14:00 til Irkutsk i Russland. Godt trætte faldt vi hurtig i søvn i toget. Vågnede op ved den strænge russiske grænsekontrol. Men mere om Rusland i næste kapitel.
Silverlight Version